EONS og bæredygtighed

Skrevet d. 02/2 2017

EONS er et mindre foretagende, og ressourcerne er knappe, når alle kreditorer og leverandører er betalt. Alligevel mener vi, at det er vigtigt at give igen til samfundet. Vi har derfor valgt at støtte op omkring bæredygtige formål, både iht. CO2-udledning og socialt.

EONS har nu et CO2 neutralt website

Baggrunden for initiativet ”CO2 neutralt website” er, at internettet og computerbrug er i dag årsag til mere CO2-udledning end luftfarten grundet det store strømforbrug.

Initiativet går ud på, at virksomheder – store som små og fra alle brancher – går sammen om at neutralisere den CO2 deres hjemmesider udleder.

CO2-neutraliseringerne skabes ved opførelse af nye vedvarende energikilder (eks. vindmøller), og deltagelse i CO2-reducerende projekter (globalt). Deloitte er uvildig auditor på CO2-neutraliseringerne.

Ordningen ”CO2 neutralt website” administreres af IngenCO2.dk, der holder til i Forskerparken i Århus. IngenCO2.dk er skabt i samarbejde med Videnskabsministeriet.

 

En hjælpende hånd

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, som hjælper udsatte børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, vold og kriminalitet.
Dette gøres blandt andet med lektiecaféer, sportsaktiviteter, væresteder, gademægling, madklubber og ferielejre.

Alle branchekollegaer opfordres ligeledes til at støtte op omkring dette gode formål, der kan læses mere her om en hjælpende hånd

Nyheder